Vilkår for Placait
Gælder for butikker på placait.com · Senest opdateret 18. august 2026
Ydelsen
Placait er en abonnementstjeneste, hvor din butiks kunder kan se dine produkter indsat i deres egne fotos og sende dig tilbudsforespørgsler. Antallet af AI-visualiseringer pr. måned afhænger af din plan.
Prøveperiode, betaling og opsigelse
Nye butikker får 14 dages gratis prøveperiode; herefter trækkes abonnementet månedligt forud via Stripe. Priser er ekskl. moms. Du kan til enhver tid opsige med virkning fra udgangen af den igangværende periode, skifte plan eller opdatere kort under „Administrér abonnement" i din butiks admin. Nås planens inkluderede visualiseringer, pauser genereringen til næste periode (eller du kan opgradere).
Dit indhold og ansvar
Du ejer dine produktdata og -billeder og indestår for, at du må bruge dem. AI-genererede visualiseringer er vejledende illustrationer — ikke en garanti for præcise mål, farver eller leverancer; tilbud og handel med slutkunden er alene et forhold mellem dig og kunden.
Drift og ansvar
Vi tilstræber høj oppetid, men tjenesten leveres som den er og forefindes. Placaits samlede ansvar er begrænset til de seneste 12 måneders betalt abonnement. Vi kan varsle prisændringer til udgangen af en abonnementsperiode.
Persondata
Behandling af persondata er beskrevet i privatlivspolitikken. For forespørgselsdata fra dine kunder er du selvstændig dataansvarlig, når du modtager dem.
Kontakt
Placait · e-mail: philipleth@gmail.com